Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Foreninger og fritidsliv Foreninger Opret en forening

Opret en forening

En gruppe på minimum fem personer er nok til at oprette en forening.

Det er nemt at starte en forening, og det kræver ingen tilladelse eller godkendelse, da der er foreningsfrihed i Danmark.

Kort fortalt stifter man en forening ved at blive enige om et regelsæt for foreningen – vedtægterne – og vælge en bestyrelse og en foreningsrevisor.

Så er man officielt en forening - mere skal der ikke til.
Det er primært foreningens aktiviteter, der afgør, hvilken type forening man er.
Der knytter sig forskellig lovgivning og tilskudsmuligheder til de forskellige foreninger.

Der findes mange forskellige typer af foreninger fx:
• Patientforeninger
• Sociale foreninger
• Grundejerforeninger
• Folkeoplysende foreninger

For at en forening kan opnå tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, skal den være godkendt som en frivillig folkeoplysende forening. 

Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokrati og aktivt medborgerskab.

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde bygger på et forpligtende fællesskab og aktivt medlemskab. Det vil sige, at det enkelte medlem skal have mulighed for at deltage i foreningens demokrati og tage medansvar for foreningens fællesskab og aktiviteter. Der skal være en vis form for faste og kontinuerlige aktiviteter.

En frivillig folkeoplysende forening skal være demokratisk funderet, alle skal som udgangspunkt kunne blive medlem af foreningen, og der skal vælges en bestyrelse blandt medlemmerne. Foreningens virke skal derudover formuleres i en række vedtægter.

Hvis I ønsker at opnå kommunalt tilskud til jeres folkeoplysende aktiviteter, skal I ansøge om godkendelse som frivillig folkeoplysende forening i Fredensborg Kommune.

Tilskud tildeles efter regelsættet Fredensborg Reglerne.

Fredensborg-Reglerne.pdf

 

Ved ansøgning om godkendelse som frivillig folkeoplysende forening i Fredensborg Kommune skal nye foreninger indsende:
• Vedtægter
• Referat fra (stiftende) generalforsamling. Det skal fremgå af referatet at vedtægterne er godkendt og at der er valgt en bestyrelse og en revisor.
• Oversigt over bestyrelsesmedlemmer
• Oplysninger om antal kontingentbetalende medlemmer under og over 25 år.
• Oplysninger om foreningens aktiviteter og deres hyppighed
• Kontingentsats
• Erklæring om indhentelse af børneattest.

Ansøgningen sendes til fritid@fredensborg.dk 

Foreningen inviteres eventuelt til et møde med Center for Kultur og Sundhed.

Som en hjælp til nye foreninger har Center for Kultur og Sundhed udarbejdet:

Vejledning_Ny_frivillig_forening

Vedtægter_Folkeoplysende_foreninger - et forslag.pdf

Kontakt til kultur

Rådhuset, Egevangen 3B

2980 Kokkedal

72 56 50 00

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback