---
title: "Flyt med grøn omtanke"
date: "2025-08-27"
created: "2025-08-26"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Borgerservice](https://fredensborg.dk/borger/borgerservice)

                    [Flytning - trin for trin](https://fredensborg.dk/borger/borgerservice/flytning-trin-for-trin)

                [Flyt med grøn omtanke](https://fredensborg.dk/borger/borgerservice/flytning-trin-for-trin/flyt-med-groen-omtanke)

# Flyt med grøn omtanke

Læs her, hvordan du undgår at stå med en masse affald, når
du skal flytte til en ny bolig.

##  **Lav en godflytteplan**

Når du skal flytte, er der ofte flere ting, du ikke ønsker
at tage med. Med en god plan kan de ting få nyt liv i stedet for at ende som
affald. Her er inspiration til en flytteplan og fire konkrete  råd, der gør flytningen mere overskuelig og
ressourcebevidst.

## 8 ugers flytteplan

                            [Hent flytteplan](https://fredensborg.dk/p/MOLIRIMEDIA/29a81fb0-a251-4bf5-bb3a-08dde52bad15)

## Læs de få gode flytteråd

###

                                    Start i god tid - fx 8 uger før

Typisk kommer man for sent i gang. Flytning kan være en stor
opgave – især hvis man flytter til noget mindre eller skal rydde op efter et
langt liv. Der gemmer sig tit mere i skabe og skuffer, end man tror.

Større
oprydninger, fx efter et langt liv i et stort hus, tager typisk op til ½ år.

Jo
tidligere du går i gang med at forberede flytningen, jo bedre kan du få
sorteret, givet ting videre og undgå, at gode genstande bliver smidt ud.

###

                                    Gå systematisk til værks og tænk praktisk

Del boligen op i rum og sortér tingene i fire kategorier:

- **Behold**
     – det, du tager med
- **Donér**
     – til genbrugsbutik, foreninger, familie eller venner
- **Sælg**
     – hvis tingene har værdi
- **Kasser**
     – og sorter korrekt efter affaldstype

- Brug forskellige farver kasser, kurve eller poser til mindre ting i hver kategori
- Marker større ting med mærkater eller post-it i hver kategori
- Sorter ting, der skal kasseres efter affaldstype med det samme, fx pap, plast, papir eller metal.

###

                                    Find den rigtige modtager til det, du ikke skal bruge

Der er mange muligheder for at give ting videre:

- **Familie     og venner** – eller aftal med ny beboer af boligen, om de ønsker tingene
- **Genbrugsbutikker**     - flere tilbyder afhentning af brugbare ting fx møbler
- **Lokale     Facebook-grupper -** naboer eller lokale fællesskaber
- **Digitale     platforme** - hvis du vil sælge ting fx DBA eller Vinted
- **Genbrugsstationerne**
     – doner til velgørende organisationer eller byttehjørner

###

                                    Planlæg afhentning og transport

Større oprydninger kræver god logistik. Planlæg hvornår og
hvordan du vil komme af med tingene. Får du brug for en trailer og hjælp til at
flytte større ting? Brug flytteplanen til at koordinere afleveringer og aftaler.

**Behold -**Ting, du vil beholde, pakkes eller gøres klar
til flytning. Brug genbrugelige materialer, når du pakker. Lej eller lån fx kasser
til at pakke i, brug dyner og tæpper i stedet for bobleplast.

**Doner –** Undersøg, hvilke genbrugsbutikker eller
foreninger, der ligger i nærheden, hvad de ønsker at modtage, samt hvornår og hvordan
de ønsker at modtage donationer.

Tip: På genbrugspladserne Bakkegårdsvej, Højvangen og Vandtårnsvej
kan man aflevere brugbare ting i Genbrugshytter, hvor man må giv og tag. På
Blokken og Containerhaven kan du også donere brugbare ting til en
velgørenhedsorganisation. Du kan under genbrugshytten på [Norfors´ hjemmeside](https://norfors.dk/borger/genbrugspladser) læse,
hvad de modtager.

**Sælg -** Hvis du ønsker at sælge ting, så tag gode
billeder i dagslys uden rod i baggrunden. Skriv præcise og ærlige beskrivelser
og sæt en realistisk pris.

**Kasser –** Defekte ting eller ting, der ikke egner sig
til at give videre kan afleveres som storskrald eller på genbrugspladsen.

*Genbrugspladser*: Du finder din nærmeste [genbrugsstation her](https://norfors.dk/borger/genbrugspladser). Tjek
genbrugsstationens åbningstider og affaldsfraktioner. På Norfors´  [sorteringsguide](https://norfors.dk/sorteringsguide)
kan du se, hvordan du sorterer korrekt. Husk at tjekke, om genbrugsstationen
har særlige åbningstider for fx elektronik, farligt affald og byttehjørner.

*Storskrald*: Det er forskelligt, hvordan dit
storskrald hentes. Det afhænger af, om du flytter fra et hus/rækkehus med egen indkørsel
eller fra en etageejendom/samlet bebyggelse uden egen indkørsel. Du kan læse om
mulighederne på [Fredensborg
Forsynings hjemmeside](https://fredensborgforsyning.dk/mitaffald/storskrald).

Flytning behøver ikke at ende som en uoverskuelig opgave,
hvor brugbare ting ender i forbrændingen, fordi tiden er knap. Med lidt
planlægning kan den blive en anledning til at rydde op, dele med andre – og
komme godt fra start i dit nye hjem.

* * *

 [AK1]Fold-ud-menu
