Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig og byggeri Nyttehaver

Nyttehaver

Kommunen har 48 nyttehaver, som lejes ud til borgere med bopæl i kommunen.

Nyttehaver er små jordparceller, som kun må bruges til dyrkelse af grøntsager og andet.
Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres permanent beplantning.

Nyttehaverne ligger i nærheden af Ullerødvej 1 – 3 mellem Kystbanestien og Usserød Å.

Udlejning sker for et år ad gangen fra april til april med ret til forlængelse et år ad gangen. Hvert år i marts sender kommunen indbetalingskort til alle, som havde have året forinden. Ledige haver tilbydes efter venteliste.

Når lejen for det kommende år er betalt, er lejekontrakten samtidig forlænget for et år.

Prisen for leje i et år er 620 kr. samt depositum på 1.000 kr.

Lejen vil fremadrettet blive reguleret én gang årligt, den 1. april, i overensstemmelse med den procentvise ændring i nettoprisindekset fra december måned to år før til december måned året før.

Regulering af de 620 kr. vil første gang ske den 1. april 2023.

 

  1. Det lejede må kun benyttes som nyttehave og lejer har pligt til aktivt at anvende og passe nyttehaven, så den er i pæn stand og fri for ukrudt. Muld må ikke fjernes.
     
  2. Der må plantes et frugttræ, såfremt det holdes 2 m fra skel.
     
  3. Der må opsættes 150 cm højt dyrehegn eller levende hegn i maksimalt samme højde mellem haverne. Mistbænke må ikke overstige 2 m² og højden en halv meter. En kompostbeholder må ikke overstige 1 m3. Der må opsættes en redskabsbænk, der ikke må overstige en længde på 2 m, bredde 0,6 m og højde 0,6 m. I øvrigt må der ikke opsættes faste genstande, som f.eks. skure, læhegn, espalier m.v.
     
  4. Vanding er tilladt, men spar på vandet og vær med til at skåne miljøet. Vanding må kun ske med vandkande eller håndholdt vandslange. Efter tapning af vand skal lejeren sikre sig, at vandhanen er lukket, således at unødigt vandspild undgås.
     
  5. Nyttehavearealet er en del af et offentligt grønt område, hvor stierne skal være offentlige tilgængelige. Al parkering skal finde sted på de dertil indrettede steder.
     
  6. Ethvert husdyrhold er ulovligt. Hunde skal altid føres i snor på hele området.
     
  7. Tag hensyn til andre lejere. Musik og anden generende og støjende adfærd på området er ikke tilladt. 
     
  8. Haveaffald skal komposteres eller fjernes fra haven. Det må ikke oplagres uden for haverne.
     
  9. Affald skal henlægges på de anviste steder. Afbrænding af affald og oplagring af nogen art må ikke finde sted i nyttehaven. 
     
  10. Jorden må ikke forurenes eller udpines eller på anden måde forringes. Det er forbudt at anvende pesticider (gift) og kunstgødning af nogen art på det lejede areal.
     
  11. Kommunens repræsentanter har til enhver tid fri og uhindret adgang til det lejede og har ret til at kræve de oplysninger, som er nødvendige for at føre tilsyn med, om reglerne overholdes. Lejer skal rette sig efter de anvisninger, der bliver givet af kommunens repræsentanter.
     
  12. Kommunen påtager sig intet ansvar for evt. beskadigede eller fjernede afgrøder.
     
  13. Manglende efterlevelse af disse anvisninger betragtes som misligholdelse af lejeaftalen.

 

Vil du også gerne have fingrene i jorden, og have mulighed for at plukke en smuk buket blomster? Så hør om der er en ledig nyttehave.

Hvis du vil leje en nyttehave, skal du henvende dig til
Tina Samson på tsa@fredensborg.dk

Center for Kommunale Ejendomme og IT
Rådhuset Egevangen 3B 
2980 Kokkedal 

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback