---
title: "Høns"
description: "Gode råd om høns"
date: "2025-01-22"
created: "2024-10-08"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Bolig og byggeri](https://fredensborg.dk/borger/bolig-og-byggeri)

                    [Husdyr og skadedyr](https://fredensborg.dk/borger/bolig-og-byggeri/husdyr-og-skadedyr)

                [Høns](https://fredensborg.dk/borger/bolig-og-byggeri/husdyr-og-skadedyr/hoens)

# Høns

## Er høns tilladt i området

Undersøg, om ejendommen ligger i byzone- og sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsområde, eller om der er servitutter tinglyst på ejendommen, vedtægter i grundejerforening eller andre lokale bestemmelser om hold af høns i dit område.

Som ejer af hobbydyr skal man sikre sig, at dyrene ikke er til gene for naboerne eller medfører forurening eller rotter.

[se video om rotter og høns](https://fredensborg.dk/MOLIRIPAGE/1e4d8586-3820-43c7-bb11-51df594a9269 "se video om rotter og høns")

### **Gode råd i forbindelse med hønsehold**

Snak med dine naboer om deres syn på høns, og tag hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med placering af hønsehus og indhegning.

Husk, at hønsehold kan give lugt- og støjgener. Søg at begrænse disse gener mest muligt. Det kan fx gøres ved:

- at have et mindre hønsehold og undgå haner
- at fjerne gødningen jævnligt
- at holde dyrene inde i et mørklagt hønsehus om natten indtil kl. 7 på hverdage og indtil kl. 8 på lørdage, søn- og helligdage
- at isolere hønsehuset, hvis dyrene alligevel laver generende støj
- at sørge for ikke at tiltrække rotter ved opbevaring og udlægning af foder

Hønsehuset skal opfylde bygningsreglementets regler om placering på grunden; sæt ikke hønsehus og hønsegård for tæt på skel. Spørg evt. kommunens afdeling for byggesager. Normalt krav er 2,5 meter fra skel.
