Indledning, formål og lovgrundlag

Rotter er skadedyr. De fleste rotter lever nede i kloakkerne, og mange af dem er smittebærere af alvorlige sygdomme som fx salmonella, leverbetændelse og den meget alvorlige Weills syge, som kan overføres til mennesker og husdyr. Der ud over kan rotter forårsage betydelig materiel skade. Derfor er det vigtigt og en pligt for alle, at enhver, som ser rotter eller tegn på rotter uden for kloakken anmelder hændelsen til kommunen.

Fredensborg kommune har ansvaret for at der foretages en effektiv bekæmpelse af rotter i kommunen og skal i den forbindelse udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Handlingsplanen skal revideres mindst hvert 3. år. Handlingsplanens indhold er fastsat i Rottebekendtgørelsen, Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, nr. 991 af 21/08/2024 med senere ændringer. Den skal indeholde de krav, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1.

Denne handlingsplan erstatter Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2022-2024.

Generel udvikling i Rottebekæmpelsen

Kravene til rottebekæmpelse har ændret sig i de seneste år. Der er kommet meget større fokus på at forebygge rottetilhold gennem rottesikring af bygninger frem for forebyggende giftudlægning, som tidligere var almindeligt, men ikke længere er tilladt. Det skyldes, at man ønsker at nedsætte risikoen for at rotterne opnår resistens – dvs. bliver immune overfor giften. Samtidig skal såkaldte sekundære forgiftninger reduceres mest muligt – dvs. at rovdyr fx ræve og katte samt rovfugle mv ikke forgiftes, når de spiser rotter. Herved undgås også unødig spredning til miljøet generelt.

1. Sekundær forgiftning er betegnelsen for at rovdyr og rovfugle, ophober gift i kroppen efter at have ædt rotter, der er døde eller svækkede efter indtagelse af rottegift. Mere end 80 % af de rovdyr og -fugle, man har undersøgt, havde rottegift i kroppen. Det har indflydelse på deres overlevelse og forplantningsevne, og giften skal derfor søges reduceret mest muligt.

2. Resistens overfor visse af de anvendte gifte er nogle steder et problem, og for at sikre, at rotterne ikke udvikler generel resistens, så de ikke kan bekæmpes med gift, har Miljøstyrelsen fastlagt en resistensstrategi, der fastsætter, at rottebekæmperen skal anvende de svageste gifte først og kun gå over til de stærkere gifte, hvis de svageste ikke giver mærkbart resultat.

Denne handlingsplan skal understøtte disse tiltag.

Rottebekæmpelsen i Fredensborg Kommune

Praktisk rottebekæmpelse:

Den praktiske rottebekæmpelse i Fredensborg kommune er udliciteret til et privat bekæmpelsesfirma.

Rottebekæmpelsen har været sendt i fælleskommunalt udbud i samarbejde med Hillerød, Halsnæs, Egedal, Allerød og Ballerup kommuner. RENTOKIL- INITIAL har indgået kontrakt fra den 1. august 2022 til 31. juli 2026. Fredensborg kommune har efter aftale med de øvrige kommuner i indkøbsfælleskabet, valgt at udnytte optionen for at forlænge kontrakten frem til 1. august 2027.

Rottebekæmpelsesfirmaet udfører:

• Undersøgelse og rådgivning ved den enkelte rotteanmeldelse.

• Rottebekæmpelse med tilhørende opfølgende tilsyn.

• Indberetning af udførte tiltag mv. i kommunens digitale system til håndtering af rotteanmeldelser.

• De lovpligtige besøg på tilsynsejendomme.

Fredensborg Kommune benytter det digitale system DriftWeb 3 (DW3) til at håndtere rotteanmeldelser. Borgerne anmelder via kommunens hjemmeside direkte i systemet. Rottebekæmperen registrerer, hvilke tiltag der gøres på de enkelte ejendomme, og hvilke tiltag borgerne/forsyningen skal udføre.

Såfremt borgerne ikke har adgang til internettet, kan anmeldelse ske telefonisk til bekæmpelsesfirmaet, som så opretter anmeldelsen i systemet.

Registreringerne i DW3 danner grundlag for analyser af geografiske og tidsmæssige sammenhænge i rotteanmeldelserne, problemtyper, årsager, giftforbrug mv. På denne baggrund kan der udvælges særlige indsatsområder for rottebekæmpelsen ligesom udviklingen hen over årene bliver målbar.

Myndighedsforpligtelser:

Fredensborg kommune er myndighed på rotteområdet og har Jf. Rottebekendtgørelsen[1] en række administrative opgaver

• Rådgivning af borgere og virksomheder i forbindelse med konkrete sager.

• Myndighedsbehandling (påbud mv.).

• Tilsyn med private rottebekæmpere (R2).

• Løbende dialog med og kontrol af bekæmpelsesfirmaet.

• Indberetninger af data til Miljøstyrelsens database - Rottereden.

• Administration af Driftweb 3.

• Halvårlig annoncering af borgernes pligt til at anmelde rotter.

• Formidling af forebyggelse og rottebekæmpelse.

• Økonomistyring.

• Udarbejdelser af handlingsplan og opfølgning på samme

[1] BEK nr 991 af 21/08/2024

Evaluering af handlingsplanen fra 2022-2024

Handlingsplan for Rottebekæmpelse 2022-24 havde flg. overordnede mål og succeskriterier:

Overordnede mål for rottebekæmpelsen 2022 - 2024

• At forebyggelse frem for bekæmpelse er den overordnede strategi.

• At borgerne oplever en god service og effektiv rottebekæmpelse.

• At der foretages en effektiv bekæmpelse, og tilstræbes at rotterne i videst muligt omfang ikke findes uden for kloakkerne.

• At den kommunale bekæmpelse skal medvirke til at forebygge evt. resistens og reducere sekundære forgiftninger af fx rovpattedyr og rovfugle mest muligt og miljøet generelt.

Succeskriterier og handlinger

Der var følgende succeskriterier og tilknyttede handlinger i perioden 2022- 2024:

1. At de fastsatte frister for tilsynsbesøg i forbindelse med anmeldelse af rotter er overholdt.

Akutte anmeldelser er håndteret og tilsynsbesøg er sket uden ugrundet ophold, hvilket vil sige, at 1. tilsynsbesøg er udført samme eller senest næste dag, afhængig af anmeldelsestidspunktet og om andet er aftalt med anmelderen. Dette gælder uanset om den akutte anmeldelse er sket en hverdag, i weekenden eller på en helligdag.

Akutte anmeldelser defineres som anmeldelser af mulig rotteforekomst indendørs i beboelser, ude eller indendørs på fødevarevirksomheder, institutioner, skoler eller lign., samt indendørs i bygninger på tilsynspligtige ejendomme, hvor rotters tilstedeværelse udgør en særlig sundhedsmæssig risiko.

Øvrige anmeldelser, er håndteret og 1. tilsynsbesøg er sket senest 3 dage efter anmeldelsen, medmindre andet er aftalt med anmelderen.

Øvrige anmeldelse omfatter fx rotteforekomst udendørs, i ikke beboede bygninger hvor rottens tilstedeværelse ikke udgør en særlig sundhedsrisiko, eller synlige rotter på veje eller i haver.

2. At rottebekæmperen har fulgt resistensstrategien og har reduceret sekundære forgiftninger, dvs. at der som standard er benyttet klapfælder og kun ved større rotteangreb er anvendt gifte, og at de svageste gifte er anvendt først, samt at der er anvendt hund, hvor det er skønnet nødvendigt.

3. Udvalget har i forbindelse med godkendelsen af Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2022 – 2024 ønsket, at brugen af gift reduceres mest mulig.

4. At rottebekæmperen først skifter til stærkere gifte efter dialog med kommunen.

5. At rottebekæmperen har givet vejledning om forebyggende indsats, så borgeren har rottesikret sin ejendom så grundigt, at gentagne rotteangreb er undgået og nye henvendelser fra samme ejendom dermed er blevet minimeret.

6. At DriftWeb (rottedatabasen) er udnyttet maksimalt, så systemet indeholder alle relevante data om årsager og bekæmpelse, således at forebyggelse og information har kunne målrettes relevante problemstillinger.

7. At der er udført kontrol med bekæmpelsesfirmaets opfyldelse af lovgivningen, kontrakten og kravene i rottehandlingsplanen.

8. At oversigten over de tilsynspligtige ejendomme i landzonen er kontrolleret/revideret årligt.

9. At det via hjemmesiden eller gennem øvrig information er sikret, at borgere og virksomheder mv. har haft nem adgang til oplysninger om, hvordan man anmelder rotter, rottesikrer sin ejendom og om rottebekæmpelse i øvrigt.

10. At der efter tilladelse fra grundejeren er installeret rottespærrer, hvor det er teknisk muligt på kommunale, private, regionale og statslige skoler og institutioner.

11. At Kommunen som grundejer i forbindelse med byggemodning af arealer udlagt til kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder, hvor det er teknisk muligt, har opsat rottespærrer i kloakledninger, der fører ind til de pågældende områder.

Status 2022-2024

Alle de nævnte tiltag er gennemført. Særligt bemærkelsesværdigt er reduktionen i gift, som det er lykkedes at reducere til en brøkdel af hvad der tidligere har været brugt. Det skyldes at bekæmpelsesfirmaet er gået over til, at benytte smækfælder i langt højere grad end tidligere. Samtidig er brugen af stærkere gifte ophørt. I de tilfælde hvor der vurderes behov for giftudlægning, benyttes et D-vitamin præparat, som ikke giver sekundær forgiftning.

Herunder er indsatser og resultater uddybet.

Årsager til rottetilhold

De primære årsager til rottetilhold i 2024 var fuglefodring, utætte kloakker, afløb eller faldstamme udluftninger mv, eller utætte bygninger i form af huller i sokler, tagkonstruktioner mv. Disse udgør til sammen ca. 70 % af årsagerne til rottetilhold.

De sidste 30 % udgøres primært af rottetilhold i forbindelse med dyrehold og fx opbevaring af foder til fodring af mindre husdyr som høns og kaniner mv. samt spiseligt affald ved skraldespande mv.

Særlige problemstillinger knytter sig til samlede bebyggelser fx brud på kloakker under rækkehuse eller gennemgående konstruktionsfejl, fx usikrede faldstammeudluftninger.

Administrationen har i den forbindelse været i dialog med repræsentanter for de konkrete områder.

Antal anmeldelser og giftforbrug

Antallet af rotteanmeldelser har i de seneste 3 år ligget på i gennemsnit 1666 anmeldelser årligt, med en stigende tendens i rotteanmeldelserne de sidste 2 år. Se Tabel 2 herunder. Stigning i antal anmeldelser afspejler udviklingen på landsplan.

Som det fremgår i tabel 2, var der et stigende antal anmeldelser og særligt i 2024, hvor der var mange anmeldelser. Årsagen til det høje antal anmeldelser i 2024 kan formentlig tilskrives flere faktorer herunder den milde og meget nedbørsrige vinter i 2023-2024, hvor rotterne er blevet presset ud af kloakken og det ikke har været koldt nok til at gøre et betydeligt indhug i rottebestanden. En anden betydende årsag har været, at bekæmpelsesfirmaet har haft udfordringer med at sikre en tilstrækkelig bemanding, hvilket har gjort at rottebestanden har haft mulighed for at vokse og sprede sig.

Resistensstrategiens intention om at anvende den svageste gift først, er slået igennem i perioden, hvor svage og mellem stærke gifte er reduceret betragteligt. I 2023 er bekæmperne begyndt at anvende Cholecalciferol (D3 vitaminbaseret), hvilket yderligere har reduceret brugen af antikoagulante gifte, som kan give sekundær forgiftning.

I 2022 var 1,75% af den anvendte gift mellemstærk. I perioden 2022-2024 reduceres brugen af mellemstærk gift og udgør i 2024 0%. Den samme tendens ses også med svage gifte hvor forbruget reduceres fra 100,8 kg i 2022 til 0 kg svag gift i 2024. I perioden 2022-2024 har der ikke været brugt stærke gifte.

Der har i perioden generelt været fokus på reduktion i anvendelsen af gift. Det fremgår af tabellen, at der de sidste 2 år har været anvendt væsentligt mindre antikoagulante gifte. I stedet har rottebekæmpelsesfirmaet gået over til at anvende langt flere smækfælder. I sager, hvor det har været nødvendigt, har rottebekæmpelsesfirmaet anvendt giften Cholecalciferol (D3 Vitaminbaseret) Det er en udvikling som tilstræbes fortsat i de kommende år.

Der er ikke konstateret resistensproblemer i forbindelse med bekæmpelsen i Fredensborg kommune.

Dialog med bekæmpelsesfirmaet

Administrationen har løbende været i dialog med bekæmpelsesfirmaet. Dels med rottebekæmperen omkring enkeltsager og dels med firmaets ledelse og medarbejdere i form af både drifts- og statusmøder.

Kommunen har også været i løbende dialog med bekæmpelsesfirmaet om reduktion i anvendelsen af gift og øget brug af smækfælder. Desuden har fejlfinding og årsagen til rottetilhold været i fokus. Dette fortsætter de kommende år.

Samarbejde med Fredensborg Forsyning

Administrationen og rottebekæmpelsesfirmaet har været i løbende dialog med Fredensborg Forsyning om opsporing af fejl og hurtig udbedring af evt. defekter på forsyningens kloaksystem.

Information

Offentligheden er blevet informeret to gange årligt om pligten til at anmelde rotter.

På kommunens hjemmeside har borgerne ud over at anmelde rotter, kunnet få information om rotternes adfærd og levevis samt hvordan spor efter rotter kan genkendes. En række illustrative og oplysende tegnefilm beskriver, hvordan man kan forebygge rotteangreb og rottesikre sin ejendom.

Særlige indsatsområder 2022-24

I Rottehandlingsplan 2022-24 var en række indsatsområder:

Rottebekæmpelse 2025-28

Overordnede mål for rottebekæmpelsen 2025-2028

På baggrund af ovenstående evaluering af Handlingsplan 2022-2024 er der fastsat følgende overordnede mål for rottebekæmpelsen i perioden 2025-2028.

• Forebyggelse frem for bekæmpelse

• At borgerne oplever en god service og effektiv rottebekæmpelse.

• At der foretages en effektiv bekæmpelse

• Forebygge resistens og reducere sekundære forgiftninger af fx rovpattedyr og rovfugle

Økonomi

Afsnit om ny opkrævningsform

Kommunens udgifter til rottebekæmpelse bliver finansieret af et gebyr der bliver opkrævet fra grundejerne.

Pr. 1. januar 2025 er en ny bekendtgørelse[1] trådt i kraft, og hermed en ny opkrævningsmodel for rottegebyret.

Rottegebyret opkræves af alle ejendomme og beregnes ud fra ejendommens bebyggede areal, som oplyst i BBR pr. 1. januar i året forud for opkrævningen. Gebyret består af et fast bidrag og en kvadratmetersats, som varierer afhængigt af, om ejendommen har et bebygget areal over eller under 250 m².

Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen

1. At rottebekæmperen har fulgt resistensstrategien og har reduceret sekundære forgiftninger, dvs. at der som standard er benyttet klapfælder og kun ved større rotteangreb er anvendt gifte, og at de svageste gifte er anvendt først, samt at der er anvendt hund, hvor det er skønnet nødvendigt.

2. At rottebekæmperen først skifter til stærkere gifte efter dialog med kommunen.

3. At rottebekæmperen har givet vejledning om forebyggende indsats, så borgeren har rottesikret sin ejendom så grundigt, at gentagne rotteangreb er undgået og nye henvendelser fra samme ejendom dermed er blevet minimeret.

4. At der er udført kontrol med bekæmpelsesfirmaets opfyldelse af lovgivningen, kontrakten og kravene i rottehandlingsplanen.

5. At oversigten over de tilsynspligtige ejendomme i landzonen er kontrolleret/revideret årligt.

6. At det via hjemmesiden eller gennem øvrig information er sikret, at borgere og virksomheder mv. har haft nem adgang til oplysninger om, hvordan man anmelder rotter, rottesikrer sin ejendom og om rottebekæmpelse i øvrigt.

7. At der efter tilladelse fra grundejeren er installeret rottespærrer, hvor det er teknisk muligt på kommunale, private, regionale og statslige skoler og institutioner.

8. At Kommunen som grundejer i forbindelse med byggemodning af arealer udlagt til kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder, hvor det er teknisk muligt, har opsat rottespærrer i kloakledninger, der fører ind til de pågældende områder.

Opfyldelse af mål og succeskriterier

For at kunne nå de opstillede mål og succeskriterier samt kontrollere overholdelse af den indgåede kontrakt, skal der foretages en række konkrete tiltag.

1. Der skal løbende foretages stikprøver i DriftWeb for:

• • At følge op på de fastsatte mål og succeskriterier, herunder overholdelse af tidsfrister og reduktion af giftforbrug.

  • At sikre, at rottebekæmperne anvender systemet optimalt.

  • At primære årsager til rottetilholdet bliver registreret, således at kommunen kan målrette information på hjemmeside og i annoncer.

2. Udviklingen i giftforbrug følges tæt, og indgår som fast punkt på statusmøder med bekæmpelsesfirmaet.

3. Udvalget får hvert år i perioden en status for giftforbruget det foregående år.

4. Der skal være løbende dialog mellem rottebekæmpere og kommunen omkring den daglige bekæmpelse og om eventuelle problemsager, så disse løses hurtigst muligt.

5. Der skal afholdes driftsmøder efter behov.

6. Der skal afholdes 4 statusmøder om året, hvor bekæmpelsesfirmaet fremlægger en statusrapport og overholdelse af kontrakt og handlingsplan evalueres, - samt evt. nye tiltag aftales.

7. Der gennemføres hurtig myndighedsbehandling i sager, hvor ejer ikke udfører den nødvendige rottesikring. Dette sker i tæt dialog med rottebekæmperen.

8. Der skal være løbende og tæt dialog primært mellem rottebekæmperen og Fredensborg Forsyning i de sager, hvor rotteproblemet skyldes fejl på forsyningens kloaksystem.

9. Der skal afholdes min. ét årligt møde med deltagelse af Forsyningsselskabet, rottebekæmperne og administrationen om driften og opsætning af rottespærrer jf. lovgivningens krav.

10. Information på hjemmesiden skal kontrolleres løbende og opdateres ved behov.

11. Kommunens administration og rottebekæmpere skal efteruddannes, fx ved at deltage i erfaringsudvekslingsfora, i temamøder og efteruddannelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Kloakrottebekæmpelse og samarbejde med Forsyningen

Samarbejdet med Fredensborg Forsyning om rottebekæmpelse fortsætter. Kommunen og rottebekæmperne vil bl.a. fortsætte den løbende kontakt med Forsyningen omkring konkrete sager.

For at nedsætte risikoen for resistens vil der fortsat ikke blive bekæmpet rotter rutinemæssigt med giftblokke i kloakker.

Dialog med Forsyningen om, at der i forbindelse med etablering af nye kloakker, kloakrenoveringer og byggemodninger/kloaksepareringsprojekter skal sikres mod rotter uden for kloakken. Hvor der graves op, så rotterne har mulighed for at komme ud af forsyningens kloaksystem, skal Forsyningen sikre kloaksystemet med en elektronisk rottefælde, rottespærre el.lign., så risikoen for at rotterne kommer op til overfladen minimeres (hvor det er teknisk muligt).

Der afholdes min. ét møde årligt om anvendelsen af rottespærre eller lignende i Forsyningens kloakker.

Internt samarbejde

Dialog mellem bygherre og Center for ejendomme i forbindelse med, at Kommunen som grundejer, skal byggemodne arealer udlagt til kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder, og i den forbindelse, hvor det er teknisk muligt, skal opsætte rottespærrer i kloakledninger, der føre ind til de pågældende områder. Opsætningen skal ske i dialog med Forsyningen, hvis dennes ledninger berøres.

Der screenes for nye private institutioner én gang i perioden.

Plan for kommunens tilsyn med privat bekæmpelse og sikringsordninger

Privat bekæmpelse betyder, at alle kan foretage en privat bekæmpelse enten ved at indgå aftale med et skadedyrsbekæmpelsesfirma (sikringsordning) eller selv forestå bekæmpelsen efter autorisation. Bekæmpelsen skal udføres af autoriserede personer. Hvis en borger eller virksomhed fravælger den kommunale rottebekæmpelse kan de indgå en sikringsaftale.

Privat bekæmpelse skal følge de gældende retningslinjer om forebyggelse og bekæmpelse af rotter herunder resistensstrategien.

Bekæmpelsen skal foregå i overensstemmelse med lovgivningens krav og efter kommunens handlingsplan, og der må kun anvendes smækfælder eller de svageste gifte. Anvendes stærkere gifte skal kommunen have besked på forhånd.

Jf. lovgivningen skal rottetilholdet og den gennemførte bekæmpelse anmeldes til kommunen, samt evt. giftforbrug indberettes årligt til miljøstyrelsen.

Kommunen vil følge op på de private sikringsordninger bekæmpelse i form af årlige stikprøvekontroller og tilsyn.

Særlige indsatsområder

1. Tilsynspligtige ejendomme

Rottebekæmperen skal foretage en grundig bygningsgennemgang.

Administrationen skal foretage stikprøvekontrol af de lovpligtige tilsyn.

Listen med erhvervsejendomme, som skal have tilsyn revideres årligt.

2. Øvrige ejendomme

Rottebekæmperen skal foretage en grundig bygningsgennemgang.

Administrationen skal foretage stikprøvekontrol.

3. Fødevarevirksomheder

Der føres en koordineret indsat med Fødevaremyndigheden ved forekomst af rotter i fødevarevirksomheder, institutionskøkkener mv. I praksis sikrer rottebekæmperne at ejer anmelder sagen til fødevaremyndigheden. Samtidig orienteres kommunen om forholdet.

4. Kloakker og stikledninger, herunder anvendelse af kloakblokke mv

Der må ikke foretages permanent giftudlægning i kloakkerne.

Der kan placeres rottespærrer i ejeres egen kloak.

5. Havnearealer

Der vil være fokus på anmeldelser om rotter på havnene på driftsmøderne.

6. Losseplads og genbrugspladserne

Der vil være fokus på, om der opstår problemer med rotter på Toelt losseplads og på genbrugspladserne i kommunen.

7. Vildtfodringspladser

På kommunens landbrugstilsyn og ved de lovpligtige rottetilsyn vil der fortsat blive vejledt om forebyggelse af rotteproblemer generelt og i forbindelse med vildtfodringspladser. Der vil mindst én gang i planperioden blive holdt møde med jagtforeningerne i kommunen.

8. Dialog med grundejere og grundejerforeninger om de private kloakledningers generelle tilstand og levetid. Kommunen oplever, særligt udfordrende problemstillinger, der knytter sig til samlede bebyggelser fx brud på kloakker under rækkehuse eller gennemgående konstruktionsfejl. Administrationen deltager blandt andet på det årlige grundejerforeningsmøde på rådhuset.