Skip til hoved indholdet Kontakt

Uddannelsesvejledning

Om uddannelsesvejledning i den kommunale ungeindsats (KUI)

Den kommunale ungeindsats (KUI) tilbyder uddannelses- og erhvervsvejledning til unge fra 6. klasse til de fylder 25 år.

  • KUI vejleder om uddannelse og job til elever i grundskolens 6.-10. klasse.
  • KUI er opsøgende over for unge op til det 24. år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller ikke er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.
  • Unge mellem 25 og 30 år kan henvende sig til KUI for at få vejledning, hvis de ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Det er KUIs opgave at sikre, at elever efter afsluttet 9. eller 10. klasse og unge mellem 15 og 24 år har en aktuel uddannelsesplan og påbegynder en aktivitet eller en ungdomsuddannelse, som det er realistisk, de kan gennemføre.

Spørgsmål om din uddannelse

Har du generelle spørgsmål til uddannelse, er du velkommen til at skrive til os på kui@fredensborg.dk og vi vil besvare din mail hurtigst muligt.

Uddannelsesvejlederteamet:

Josefine Waldorff Østergaard, jowao@fredensborg.dk, 21 55 50 08

Le Nynne Sieling, lesie@fredensborg.dk, 21 54 74 21

Bo Foldager, bofo@fredensborg.dk, 25 42 18 59

Dan Bruun, danb@fredensborg.dk, 20 55 15 19

Susanne Juhl Hansen, sujuh@fredensborg.dk, 20 56 30 86

Lise Søndergaard Thomsen, lsth@fredensborg.dk, 21 55 10 95

Mette Luplau Schmidt, mls@fredensborg.dk, 41 21 81 82

Hvis du vil i direkte kontakt med din uddannelsesvejleder, kan du finde kontaktoplysninger herunder på Find ”min vejleder".

Find din vejleder - og hjælp til en plan for uddannelse

Find din vejleder Sammenhængende plan for vejledning.pdf

Få mere viden om de forskellige uddannelser

Vejledning af 15 -17 årige


Vejledning af de 15-17 årige, som har afsluttet 9. klasse, sker i forbindelse med den løbende revision af den unges uddannelsesplan og under hensyntagen til, at alle unge i denne aldersgruppe har pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse, der sigter mod senere uddannelse.

Vejledning af 18 - 24 årige

Vejledningen af de 18-24 årige tilrettelægges og prioriteres, så den opsøgende og opfølgende indsats især rettes mod unge, der skønnes at have behov for særlig vejledningsindsats – herunder unge, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.

Vejledningen tilbydes løbende, indtil den unge er fyldt 25 år eller er kommet i en ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der fører til ordinær uddannelse.
Uddannelsesvejledningen omfatter hjælp til

  • Udarbejdelse af uddannelsesplan
  • Deltagelse i vejledningsaktiviteter
  • Vejledningssamtaler efter behov

Sådan hjælper og vejleder vi

Der er en uddannelsesvejleder tilknyttet alle skoler i Fredensborg Kommune.
Alle elever vil i løbet af 6. – 9./10. klasse modtage:
  • undervisning i faget Uddannelse og Job (U & J) i 6. – 9. klasse
  • kollektiv vejledning i 7. – 10. klasse; bl.a. introduktion til vejledningsredskabet ug.dk, optagelsesprocedure til ungdomsuddannelser m.m.
  • gruppe- og individuelle samtaler
Her kan du evt. læse mere: https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/udskoling

Uddannelsesplan
Uddannelsesplanen udfyldes i forbindelse med ansøgningen til 10. klasse eller en ungdomsuddannelse og udfyldes både i 9. og 10. klasse.
Forældre og elever kan logge ind på uddannelsesplanen via optagelse.dk
Alle elever i 9. og 10. klasse vil modtage kollektiv vejledning i arbejdet med uddannelsesplanen samt orienteres om procedure og tidsfrister.
Deadline for afsendelse af uddannelsesplanen er 1. marts kl. 12.

Introkursus og brobygning
På intro- og brobygningsforløbene får eleven mulighed for at besøge en eller flere ungdomsuddannelser. På den måde får eleven en forsmag på undervisningsformen og undervisningsmiljøet.
I den kollektive vejledning vil uddannelsesvejlederen fortælle nærmere om disse forløb og tilmeldingen til dem.

8. klasse - introkursus
Introkursernes varighed er 5 dage. I efteråret deltager eleverne på en Skillsdag på erhvervsuddannelserne. I foråret besøger eleverne to forskellige ungdomsuddannelser, to dage hvert sted.
Her kan du læse mere om introkurser i 8. klasse

9. klasse - brobygning
Hvis en elev har behov for at komme på endnu et besøg på en ungdomsuddannelse, har han/hun mulighed for et besøg af 5 dages varighed.
Det vil UU-vejlederen informere om i starten af 9. klasse.
Her kan du læse mere om brobygning i 9. klasse

10. klasse - brobygning
I 10. klasse er der obligatorisk brobygning i minimum 5 dage. Det vil uddannelsesvejlederen informere om i starten af 10. klasse.
Her kan du læse mere om brobygning i 10. klasse

Erhvervspraktik
Der er mulighed for erhvervspraktik i 6. til 10. klasse.
På de fleste skoler er der fastlagt nogle bestemte praktikuge(r) i løbet af skoleåret, men det tilrettelægges forskelligt fra skole til skole. Spørg din uddannelsesvejleder.
Har en elev særlige behov eller ønsker er der også mulighed for erhvervspraktik på andre tidspunkter. Praktikaftalen laves i samarbejde med elevens skole.
Uddannelsesvejlederen sørger herefter for, at eleven er forsikret i praktikperioden.
Uddannelsesvejlederen er behjælpelig med praktikker i Forsvaret samt praktik inden for sundhedsvæsenet i kommunen typisk på kommunens plejehjem.
Nyttige links
Inspiration til valg af uddannelse www.ug.dk
e-Vejledningen; www.e-vejledning.dk; 70 22 22 07

Information til dig, der er gået ud af skolen, men ikke fyldt 25 år.

Når du er du gået ud af grundskolen, kan du få hjælp af ungevejledningen, hvis du har spørgsmål omkring uddannelse eller er i tvivl om, hvilke veje, der kan være for dig.

Du kan blandt andet få hjælp til at:
  • undersøge dine muligheder
  • finde information om uddannelser
  • finde ud af hvilke uddannelser, der passer dig
  • lægge din plan på vej mod uddannelse
  • udfylde ansøgninger til uddannelser
I ungevejledningen tilbyder vi individuelle samtaler. Du er velkommen til at tage forældre, en ven, mentor eller andre med til samtalen.

Uddannelsesvejledere i den kommunale ungeindsat i Fredensborg tilbyder børn og unge mellem 15 – 25 år, der igennem store dele af deres skoleforløb modtager specialundervisning, fx i specialklasser og specialskoler, vejledning til særlige uddannelsesforløb. I vejledningen tages der hensyn til hele den unges livssituation.

Alle unge har ret til en ungdomsuddannelse.
Målet er, at der på udskolingstidspunktet foreligger en uddannelsesplan for elevens mulige videre uddannelse eller beskæftigelse. Der samarbejdes tæt med forældre samt fagpersoner som socialrådgivere, psykologer og konsulenter.
I vejledningen indgår:
  • Kollektiv vejledning for hele klassen.
  • Samtaler med elever.
  • Udarbejdelse af uddannelsesplan.
  • Råd og vejledning til forældre.
  • Kontakt til relevante fagpersoner i og uden for kommunen.
  • Orientering om særlige tilbud efter folkeskolen fx FGU – forberedende grunduddannelse, STU – særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
STU-uddannelsen, en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse kan være en mulighed for unge under specialvejledningsområdet. Her kan du læse mere om STU.
Feedback

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Se hvordan du kontakter os

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback