---
title: "Rejselegat til unge"
description: "Tag på eventyr - alene eller sammen med andre"
date: "2026-04-14"
created: "2026-03-25"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Børn og unge](https://fredensborg.dk/borger/boern-og-unge)

                    [Unge](https://fredensborg.dk/borger/boern-og-unge/unge)

                [Rejselegat til unge](https://fredensborg.dk/borger/boern-og-unge/unge/rejselegat-til-unge)

# Rejselegat til unge

## Tag på eventyr - alene eller sammen med andre

Drømmer du om at rejse ud og opleve noget nyt?
 Så kan du søge kommunens rejselegat og tage afsted til en af vores venskabsbyer i andre lande.

Du kan søge rejselegatet lige nu og frem til 17. april.

Rejselegatet er for unge under 25 år, der bor i Fredensborg Kommune, og giver dig mulighed for at rejse ud, prøve noget nyt og komme hjem med oplevelser, viden og nye perspektiver.

## Find ansøgningsskema her

                            [Søg her på siden for Venskabsby - rejselegat og tilskud](https://fredensborg.dk/MOLIRIPAGE/b0b3faa6-d770-4a2c-8869-918939fad281)

## Læs om alle de praktiske oplysninger og hvordan du søger

###

                                    Hvad kan du bruge rejselegatet til?

Rejselegatet er til dig, der gerne vil udvikle dig personligt eller fagligt – og som har lyst til at bruge rejsen aktivt.
 Du kan fx bruge legatet til:

- at tage på sommerhøjskole
- at deltage i kurser, workshops, træning eller undervisning
- at arbejde med kunstneriske eller sportslige projekter
- at tage på kulturrejse og lære et andet land og en anden kultur at kende
- at prøve kræfter med frivilligt arbejde i udlandet

Det vigtigste er, at du får noget ud af rejsen – og at den foregår i en af kommunens venskabsbyer.

###

                                    Hvad kan du få?

Du kan søge:

- **op til 10.000 kr.**, hvis du rejser alene
- **op til 15.000 kr.**, hvis I er to, der rejser sammen
- **op til 20.000 kr.**, hvis I er tre, der rejser sammen

Legatet kan bruges til betaling af:

- transport
- overnatning
- deltagergebyrer (fx kurser og træning)
- entréer
- forplejning

###

                                    Hvem kan søge?

Du kan søge rejselegatet, hvis du:

- er under 25 år
- er bosat i Fredensborg Kommune
- søger alene eller sammen med 1–2 andre unge

###

                                    Vigtige ting at vide, før du søger

- Du skal søge legatet inden du rejser.
- Du står selv for planlægning af rejse, ophold og evt. undervisning.
- Du skal kunne dokumentere dit ophold og din deltagelse (fx billetter, kursusbeviser m.m.).
- Rejselegatet er som udgangspunkt skattepligtigt, men nogle udgifter kan være skattefri. Husk at tjekke reglerne hos SKAT.

###

                                    Sådan søger du

1. Udfyld ansøgningsskemaet.
2. Skriv en motiveret ansøgning, hvor du fortæller:
3. - hvor du vil rejse hen
    - hvad du vil lave der
    - hvorfor rejsen er vigtig for dig, og hvad du håber at få ud af den
4. Send ansøgning og ansøgningsskema til
 kultur@fredensborg.dk
 senest 17. april 2026

###

                                    Efter rejsen

Når du er kommet hjem, skal du:

- indsende regnskab og dokumentation for dine udgifter
- skrive en kort beretning om dine oplevelser
- sende 2–3 billeder fra rejsen
- komme og fortælle om din rejse på et møde i Venskabsbyforum

Hvis du ikke bruger hele legatet, skal restbeløbet tilbagebetales senest to måneder efter rejsen.

###

                                    Hvornår får du svar?

Du får svar via e-mail **** efter Venskabsbyforums møde i slutningen af april 2026.
 Ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristen, vil som udgangspunkt få afslag.

## **Drøm stort, tænk globalt – og grib chancen for at få en oplevelse for livet**

Se videoen herunder og hør Agnes og Vigdis fortælle om deres rejse til Nittedal
