---
title: "Tilbud til elever med særlige behov"
description: "Specialundervisning"
date: "2026-04-14"
created: "2026-04-14"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Børn og unge](https://fredensborg.dk/borger/boern-og-unge)

                [Tilbud til elever med særlige behov](https://fredensborg.dk/borger/boern-og-unge/tilbud-til-elever-med-saerlige-behov)

# Tilbud til elever med særlige behov

## Specialundervisning

Almindelig specialpædagogisk bistand er et tilbud til skolebørn med indlæringsvanskeligheder og børn, der på grund af adfærdsproblemer eller psykiske vanskeligheder har svært ved at indgå i et almindeligt undervisningsmiljø. Undervisningen foregår på barnets folkeskole og gennemføres dels som støtte i den almindelige klasseundervisning og dels som undervisning på små hold.

Der kan iværksættes en særlig indsats overfor elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte i form af råd, vejledning eller konkret hjælp til at få deres hverdag til at fungere bedre, fagligt og socialt.

Elever, lærere og forældre kan alle henvende sig om specialundervisning til skolens ledelse. I nogle tilfælde vil skolepsykologen blive inddraget for i et samarbejde med forældre, elev og lærere at finde frem til det rigtige tilbud.

Specialundervisning kan kun finde sted efter aftale med forældrene, når det drejer sig om enkelte elever.

### Specialklasser og specialskoler

Beslutningen om en elev skal have specialundervisning, sker efter en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven i samråd med eleven og forældrene.

Beslutningen om, hvorvidt et barn skal gå i en almindelig skoleklasse eller have et specialtilbud, hviler altid på en vurdering af det enkelte barn, hvordan barnet fungerer, og spørgsmålet om barnet vil have gavn af at være inkluderet.
