Samarbejde efter skilsmisse
Forældre er en vigtig del af børns liv - vel de allervigtigste. Vi ønsker, at forældre inddrages aktivt i samarbejdet om deres barn så tidligt som muligt og kontinuerligt.
I videoen kan du få en kort introduktion til hvorfor et SES (samarbejde efter skilsmisse) kursus er godt for dig og din partner.
Hjælp til samarbejdet om børn efter skilsmisse
Et samlivsbrud indebærer ofte store omvæltninger for både voksne og børn.
Det stiller store krav til rollen som forælder – på et tidspunkt i livet, hvor det kan opleves sværest. I Fredensborg Kommune tilbyder vi ”Samarbejde Efter Skilsmisse” (SES), som består af kurser til forældre og/eller en digital platform på SES.dk, hvor du allerede i dag kan gå ind og oprette dig selv gratis som bruger, hvis du er borger i Fredensborg kommune.
Kurserne er åbne for forældre/kommende forældre med bopæl i Fredensborg Kommune, eller med barn/børn i daginstitution eller skole i Fredensborg Kommune.
Kort om kurset
Erfaringer har vist, at undervisning kan gavne forældres samarbejde og give de voksne mere overblik til at hjælpe sig selv og børnene bedre gennem bruddet.
Kurset kan give viden, redskaber og en større motivation til at varetage det fælles forældreansvar. Indholdet er relevant for såvel separerede som dem, der har oplevet bruddet år tilbage.
I får viden om:
- Hvordan de voksne ofte reagerer i brudprocessen
- Hvordan man kan samarbejde og kommunikere konstruktivt
- Hvordan børn på forskellige alderstrin kan reagere på bruddet
- Hvordan I kan møde barnet på en god måde
- Inspiration til bl.a. bopæls- og samværsaftaler.
Hvorfor undervisning i fælles forældreansvar?
- Fordi et godt samarbejde har stor betydning for jeres børn, også selvom I ikke længere er sammen.
- Fordi samarbejdet kan være svært, da et samlivsbrud ofte er en stor udfordring for både voksne og børn.
- Fordi viden om jeres børns behov og evnen til at kommunikere konstruktivt er en gave til jeres børn.
Næste SES kursus foråret 2026
kontakt til Christina Kruse, kontaktperson for SES på tlf. 40 25 69 80
Ønsker du at vide mere om kurset kan du også besøge SES.dk
Praktiske oplysninger
Kurset foregår på Møllevej 9S, 2980 Nivå. Kurserne er gratis og der vil blive serveret kaffe og frugt.
Et SES-kursus varer 9 timer fordelt over 3 mødegange, som oftest vil ligge i tidsrummet 15-18. Man skal kunne være tilstede alle 3 kursusdage.