Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og unge Dagtilbud 0 - 5 år Kombinationstilskud til forældre med skæve arbejdstider

Kombinationstilskud til forældre med skæve arbejdstider

Forældre, som har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, har mulighed for et kombinationstilbud. 

Kombinationstilbuddet kan bestå af en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning. Jf. Dagtilbudsloven § 85 a.

Kombinationspladser er et tilbud for forældre med børn i alderen 26 uger og indtil 1. maj det år barnet skal starte i skole. Kommunen giver tilskud til fleksibel pasning. 

Kombinationstilbud gælder ikke for forældre med børn, der er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen

 

Begge forældre skal have et arbejdsgiver dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid. 

Enlige forsørgere skal alene have arbejdsgiverdokumentation for arbejdsbetinget pasningsbehov, der vedrører eget arbejde

Arbejdsgiverdokumentation skal gives inden opstart af fleksibel pasning. Kommunen vil med stikprøver anmode om dokumentation for, at oplysninger om arbejdstid og pasningsbehov afgivet i forbindelse med ansøgningen om kombinationstilbuddet er korrekte.

Du skal hver måned sende dokumentation for din udgift, hvorefter tilskuddet udbetales månedsvis bagud.

Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige dagtilbuddenes samlede åbningstid. Åbningstiden er 51 timer i daginstitution og 48 timer om ugen i dagpleje.

Den fleksible pasning skal have et omfang på minimum 10 timer om ugen. og maksimum 41 timer om ugen i kombination med dagtilbud og 38 timer om ugen i kombination med dagpleje.

Timerne opgøres over en periode på 4 uger.

Hvis dagtilbuddet oplyser kommunen om, at der mere end tre gange er gjort brug af pladsen i dagtilbuddet i flere timer end der er aftalt, opsiges kombinationstilbuddet. Dette betyder, at tilskuddet til fleksibel pasning ophører og at der opkræves fuld forældrebetaling for pladsen i dagtilbuddet.

Du bestemmer selv, hvem der skal passe dit barn, men der kan ikke gives tilskud til pasning af egne børn. Børnepasseren skal være mindst 20 år.

Du kan også anvende tilskuddet til, at købe dig ind i en allerede etableret fleksibel pasningsordning.

Ordningen kan ikke benyttes til aflønning af au-pair
Du skal selv betale løn til børnepasser

Hvis børnepasser bliver syg, skal du selv sørge for pasning af dit barn.

Fredensborg kommune indhenter straffe- og børneattest på din børnepasser.

Der må udelukkende anvendes betegnelsen ’fleksibel pasningsordning’ om ordningen i alle offentlige sammenhænge.

Ansøgning om kombinationstilbud sker ved henvendelse til Fredensborg kommunes pladsanvisning.

Kombinationstilbuddet kan tidligst træde i kraft 1 måned efter ansøgningstidspunktet.

Når vi har modtaget din ansøgning, vil du blive kontaktet af Fredensborg kommune for et besøg.

Du, dit barn og din børnepasser skal være til stede under besøget. Alle godkendelser skal være på plads inden tilbuddet kan træde i kraft.

Når den fleksible pasningsordning er godkendt, vil Fredensborg kommune føre tilsyn med ordningen ved at komme på anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

Når du ikke længere ønsker at benytte dig af tilskudsordningen til fleksibel pasning, skal pladsanvisningen have skriftlig besked, så tilskuddet kan ophøre.

Afbrydes ordningen, er du først garanteret en fuldtidsplads i det dagtilbud dit barn er indskrevet efter 1 måned.

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback