Har du brug for hjælp?
Du har ret til hjælp, hvis du har brug for det.
Det betyder, at hvis du er under 18 år, og oplever at der er noget i din hverdag, som gør, at du har det svært? Så kan du få hjælp.
Det kan måske handle om, at du er ked af det, at de voksne derhjemme drikker for meget alkohol, eller du kender nogen, der bliver slået? Så vil vi gerne hjælpe dig.
Hvis du ikke føler, du kan få hjælp af de voksne, der er tæt på dig, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært.
Voksne, der skal lytte til dig, og som du kan ringe til på 41 95 45 43 eller skrive til os på social@fredensborg.dk
Alle børn og unge har rettigheder – og ret til hjælp, hvis de har brug for det.