Skip til hoved indholdet

Fredensborg Ældremad

Få viden om hvilke menuer du - som visiteret borger - kan bestille til hjemmet fra Fredensborg Ældremad.

Fredensborg Ældremad driver tre køkkener i Fredensborg Kommune.
 
  • Lystholm Madservice er beliggende på Lystholm 20, Fredensborg. Her produceres aftensmad til Lindehuset samt plejecenter Mergeltoften, Egelunden, Benediktehjemmet. Maden tilberedes som kølemad og leveres ud til stederne mandag, onsdag og fredag.
    Der tilberedes også mad til vores visiterede kunder hjemme. Der leveres mad, med faste chauffører, fra Fredensborg Vognmandsforretning hver tirsdag og fredag. Telefon 72 56 24 96.
     
  • Øresundshjemmets køkken er beliggende på Øresundsvej i Humlebæk. Her tilberedes måltider til hele døgnet i eget køkken. Herfra udsendes også dejlig varm mad til kommunes daghjem. Telefon 72 56 31 52.
     
  • Skovgårdens køkken er beliggende på Boserupvej 601 i Humlebæk. Her tilberedes måltider til hele døgnet i eget køkken. Herfra tilberedes også lækker mad til arrangementer og interne kurser i kommunen. Telefon 72 56 34 04.

Levering af mad til din adresse

Fredensborg Ældremad og Fredensborg Vognmandservice har i over 20 år samarbejdet om levering af mad til kommunens modtagere af mad.
Maden leveres tirsdage og /eller fredage i tidsrummet 8.30 - 15. 


Du skal visiteres til Madservice af kommunens visitatorer.
Spørgsmål om levering af mad skal ske til Lystholm Madservice på 72 56 24 96.

Få viden om hvad der serveres

Tilbydes til ældre, der er i ernæringsmæssig risiko, fx på grund af nylig utilsigtet vægttab og eller nedsat appetit. 

Menuen skal medvirke til at genoprette eller fastholde den ældres ernæringstilstand, således at underernæring undgås.

Standardmenu har et højt indhold af fedt og protein og dermed lavere indhold af kulhydrater og kostfibre. Portionsstørrelsen er mindre end "normalmenu".

Det anbefales, at supplere med en vitamin- og mineraltablet dagligt.

Tilbydes til raske ældre med normal appetit. 

Denne menu serveres også til borgere med diabetes. 

Diabetes: Det anbefales, at der spises flere kostfibre end normalt. Dem finder du i fuldkornsprodukter og grøntsager. 

Desuden tilrådes det at minimere mængden af fede mejeriprodukter, fedtstoffer samt tilsat sukker.

Tilbydes til ældre med let tygge-/synkebesvær.

Principperne er:

  • Konsistensen skal være blød, men med fortsat behov for at tygge maden
  • Alle råvarer skal være naturligt bløde eller tilberedes, så de får en blød konsistens dvs. koges, bages, dampes eller nænsom stegning uden der dannes skorpe eller skind
  • Maden skal være let at bide over 
  • Hele menuen skal være let at dele eller mose med en gaffel

Det anbefales, at supplere med en vitamin- og mineraltablet dagligt.

Tilbydes til ældre med tygge-/synkebesvær og hvor det forudsættes, at den enkelte har nogen tyggefunktion. Personen skal have let tyggefunktion samt skal kunne synke. 

Principperne er

  • Konsistensen skal være blød, ensartet og sammenhængende
  • Alle råvarer skal være fin- og ensartet pureret, uden klumper, trevler skorper og skind
  • Konsistensen må ikke være klæg / klistret, sej og må hverken være for fast eller flydende
  • Skal kunne holde formen på tallerkenen
  • Ingen hele fødevarer - skal kunne spises med gaffel

Behovet for ernæring ændres gennem livet. I takt med at alderen stiger, mister man en del af sin muskelmasse og appetitten kan svigte. Derfor er det vigtigt, at man er fysisk aktiv og får dækket sit behov for ernæring.

Derfor er det en god ide med små mellemmåltider i løbet af dagen - og gerne proteinrige. 

 

Menuplan-for-januar-2023---Hjemmeboende.pdf

Menuplan-for-januar-2023---Plejecentrene.pdf

Menuplan-for-februar-2023---Hjemmeboende.pdf

Menuplan-for-februar-2023---Plejecentrene.pdf

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Telefon: +45 72 56 50 00 fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Høringer og afgørelser Oplevfredensborg.dk Facebook - Fredensborg Kommune
Adgang med tegn Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback