Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Foreninger og fritidsliv Oplevelser i Fredensborg by

Oplevelser i Fredensborg by

Rundt i Fredensborg finder du oplevelsesruterne.

Find Kongens dyr og Find Kongens Fredensborg - digitale skattejagter for børn og andre interesserede i alle aldre

Find Kongens Dyr  1 og 2 samt Find Kongens Fredensborg er postløb, der blander den fysiske verden med den digitale og giver mulighed for, både at lære om dyreliv og Fredensborgs historie.


Oplevelsesruterne i Fredensborg er en række fortællinger om byen og dens gæster gennem tiden – med Find Kongens Dyr  og Find Kongens Fredensborg, udvides historien med en digital jagt på nogle af de dyr, der holdt til i Kong Frederiks menageri på 1700-tallet og med andre historier fra den kongelige tilstedeværelse i Fredensborg.

Det eneste der kræves, er en smarttelefon og eventyrlyst.


Jagten FIND KONGENS DYR 1 og 2, er tilpasset børn i aldersgruppen 5-11 år, både i spørgsmålenes sværhedsgrad og ruternes længde. Find Kongens Fredensborg er for nysgerrige børn og voksne i alle aldre.

 

Sådan gør du

1. Find startsted på dette kort for Find Kongens dyr 1 og 2

2. Download Woop appen

3. Vælg jagten FIND KONGENS DYR 1 eller FIND KONGENS DYR 2

4. Når du står på startstedet og klar til at begynde – tryk på start

 

Startstedet for Find Kongens Fredensborg er LilleTorv, Jernbanegade 3, i Fredensborg

 

GoPlayDot i Langedam

I gamle dage var Langedammen samlingssted for byens børn og unge. Her samledes de om lokale fodboldopgør mellem Endrupperne, Asminderødderne og

Sørupperne. Med GoPlayDot træder Langedammen ind i den digitale tidsalder. I dag kan unge og gamle mødes i sjove virtuelle opgør, der foregår i terrænet

og ved hjælp af mobiltelefon. Spillet kan gennemføres på 5 minutter, eller mere, af minimum to, men gerne mange spillere på en gang.

 

Sådan gør du

Du skal bruge en opladt smarttelefon med GPS, kompas og adgang til data. Det har de fleste mobiltelefoner.

1.Download appen GoPlayDot

2.I mødes ved banen i Langedammen (nær Bagerstræde 6)

3.Opret en ny dyst og bestem hvor længe I vil spillere

4.Når alle spillere er logget på, går spillet i gang

 


Oplevelsesruter i Fredensborg by – med Blinfo app til din mobil

Er du interesseret i Fredensborgs historie, kan du med app’en Blinfo dykke ned i de fortællinger, som gemmer sig bag de smukke messingplader på ruterne. Med Blinfo app på din mobil, kan du få læst  historierne op, når du nærmer dig en messingplade. Du kan gå på opdagelse som du vil. Blinfo er en app, der formidler information om omgivelserne og er for alle.

  • dig, som er blind eller svagtseende,
  • dig, som har vanskeligt ved at læse visuel information (fx er ordblind)
  • og dig, som blot vil have en guide ved hånden

Blinfo på OPLEVELSESRUTERNE er et samarbejde mellem Blindecenter Bredegaard og Fredensborg Kommune.



Gå et eventyr i Fredensborg

Oplev eventyr som skattejagter langs børnevenlige ruter i Fredensborgs smukke natur.  Der er fire ruter at vælge imellem. Tre af dem, Minnie og husfreden, Fasanjægermesterens søn og krybskytten samt Bournonvilles fantasifulde skovtur, tager udgangspunkt i Fredensborg Bys kulturhistorie og vartegn, mens den fjerde rute, Det forstenede folk, er et eventyr om et magisk rige. Derudover er der også ruten Onkel Ebbes Arv i Humlebæk. Alle ruter er 1-2 km lange, og de er fyldt med sjove udfordringer.  For hvem: Familier med børn i alderen 3-9 år Hvordan: Download appen Natureventyr til din mobil - så er du klar. 

Natureventyrene er er en del af Oplevelsesruterne i projektet Den Grønne Slotsby.

 


DGS_FIND-KONGENS-FREDENSBORG_flyer-2021.pdf

Oplevelsesruter-folder_2108_2019_FINAL.pdf

DGS_GPD_Langedammen_flyer2021.pdf

DGS-Natureventyr-END.pdf

DGS_FIND-KONGENS-DYR_flyer2021.pd

Blinfo-Oplevelsesruter-Fredensborg-by.pdf

Læs mere om OplevelsesRuten.pdf

 Adventure trails .pdf

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback